Stålprofiler og træ forenes på facaden af moderne boliger i Aalborg
Det er svært ikke at lægge mærke til boligerne på Badehusvej 1 i Aalborg. Med sit mix af stålprofiler og træpaneler på facaden taler byggeriet til sanserne, hvor de aflange, mørkegrå stålprofiler giver et stilrent look, mens de rødlige træpaneler fører naturen helt hen til hoveddøren. Det er et byggeri, som du vil glæde dig til at komme hjem til!
Brug stålprofiler til facadebeklædning selvstændigt eller med andre materialer
DS Nordic Klikfals er en favorit, når det kommer til facadebeklædning. Det er let og hurtigt at montere, samtidig med at det giver et flot og elegant udseende på facaden. DS Nordic Klikfals findes i to forskellige bredder, og du kan frit vælge mellem lige, ombukket og klippet forkant, ligesom stålprofilpladerne også fås i mange forskellige farver.
De alsidige stålprofilplader kan bruges alene på en facade eller som på Badehusvej 1 i Aalborg sammen med andre materialer – for eksempel træ eller mursten. Kombinationen af materialer kan give bygningen lige præcis dét udtryk, du ønsker, hvad end du går efter klassisk boligbyggeri eller minimalistisk funkis.
Se flere eksempler på facadebeklædning med DS Nordic Klikfals i kombination med andre materialer
På Badehusvej 1 i Aalborg har HP Byg brugt DS Nordic Klikfals 275 i farven Dark Silver kombineret med træpaneler, som giver bygningen et let og moderne udtryk.
Herunder kan du se flere eksempler på, hvordan stålprofiler og andre materialer kan kombineres på facader:
• Udlejningsejendomme i Flensborg beklædt med DS Nordic Klikfals
• Familieboliger i Hedensted beklædt med DS Nordic Klikfals
• Venlige boliger på Frederiksberg beklædt med DS Nordic Klikfals
• Funkisbolig i Tyskland beklædt med DS Nordic Klikfals