Superbiler skal ”sove sødt” om natten
I denne udstillingshal til Maserati, Ferrari og ”med flere af samme kaliber”, er der leget kreativt med både stålprofiltyper, montageretninger og farvekombinationer.
DS Ståltrapezprofiler produceres i fuldt farveprogram. På dette projekt er profilet brugt i hvid kombineret med mørkegrå DS Pandepladepanel. Den asymmetriske leg med både farver og montageretninger giver et smukt, næsten grafisk udtryk.
Begge profiltyper er coated med kvalitetsbelægningen GreenCoat Pural BT, som har markedets højeste korrosionsbestandighed på 50 µm.
En flot og innovativ designløsning, der bestemt egner sig som parkeringsbås for en supermodel.