Arkitektkunst på Michael Anchers Vej
Gennemført stilskifte forvandler 50’er-villa fra rød facadetegl, asbestholdigt tag af fibercement og et aldrende stendige til en formfuldendt, arkitektonisk perle med udsigt over Aalborg midtby og havnefront.
Arkitekten bag projektet – Bjarne Poulsen – har skabt denne moderniserede villa til nære familiemedlemmer. Bjarne Poulsen har vægtet materialerne med formbevidst omhu – det finpudsede murværk, stålprofilerne og ”accessories” i trykimprægnerede træ – der med tiden får et sølvgråt udtryk, honorerer til fulde boligtrenden anno 2020.
Huset er beklædt med DS Nordic Klikfals 475, i farven silver, på taget og på tilbygningens facader.
Bjarne Poulsen blev fascineret af stålprofiler for godt tyve år siden, da en privatbolig centralt beliggende i Aalborg, på utraditionel vis, blev beklædt med stål – ”de er tidsløse i udtrykket og selv tyve år senere står stålprofilerne helt skarpt. Derudover er de nemme at arbejde med og klikfalsen gør dem meget hurtige at montere”.