Nutidigt ”naverværk” med Nordic Klikfals
Udtrykket ”naver” stammer fra nordisk kultur og refererer til en dygtig håndværker, der mestrer sit fag til perfektion. Med omhyggelighed og præcision har arkitekter og håndværkere på Navervej i Hinnerup, da også lavet et rigtig flot ”svendestykke”. Til dette nye boligkompleks er træ, teglsten og stålprofiler kombineret som en funktionel og æstetisk hyldest til skandinavisk kultur, tradition og design.
DS Nordic Klikfals af GreenCoat®-stål fra SSAB er et ægte designprofil, der understreger bygningens konturer og skaber en strømlinet facade, som både tiltrækker blikke og modstår tidens tand. Med DS Nordic Klikfals går æstetik og holdbarhed hånd i hånd. GreenCoat®-stål fra SSAB sikrer en uovertruffen levetid og modstandsdygtighed over for vejr og vind. Denne løsning med bæredygtige stålprofiler skaber en facade, der ikke blot er smuk i dag, men også vil fremstå som en stilsikker facadebeklædning i årtier fremover.
Det er nemmere at være ”naver” med Nordic Klikfals
Til det udførende byggefolk ligger DS Nordic Klikfals lige for hånden – med det effektive og nemme kliksystem, er der store besparelser at hente på dagsedlens montagetid. Desuden producerer vi et matchende inddækningsprogram til døre og vinduer – DS Frame System – der med udstansede hjørnesamlinger muliggør direkte montage, uden klip eller bearbejdelse på byggepladsen. DS Nordic Klikfals og DS Frame System er et par gode ”makkere” at have med på håndværkerholdet.
Vi har også gjort det nemmere at være arkitekt eller ingeniør
Hos DS Stålprofil bidrager vi til at sikre den optimale løsning – allerede fra starten af dit byggeprojekt - også når der er tale om individuelle eller særlige byggetekniske krav. Vi kan bl.a. assistere med statistiske beregninger, design af specialinddækninger, udarbejdelse af detaljetegninger og montageplaner. Når du får behov for beskrivelser af vores produkter til dine udbudsdokumenter, har vi lavet forarbejdet for dig. På vores hjemmeside finder du beskrivelsestekster, der er udviklet med det formål at hjælpe og inspirere arkitekter, ingeniører og udførende.
Let’s Talk Steel
Hvis du har lyst til mere inspiration og specialviden om bygningsdesign med tyndpladestål, kan du besøge vores inspirationskatalog eller downloade vores arkitektportfolie.
Når stålprofiler ”taler” sammen med arkitekter, kan vores stolte, skandinaviske traditioner for godt, funktionalistisk og stilrent "naverværk" bevares og genskabes i helt nye tendenser...
So Let’s Talk Steel!