Ny bølge indenfor boligbyggeri med stålprofiler
DS Sinusprofiler bruges oftest til erhvervs- og landbrugsbyggeri, men i denne topmoderne privatbolig beklæder sinusprofilerne, med sine karakteristiske bølger, facaden på en ny facon. Både bolig og tilbygninger er pakket ind i DS Sinus 18-75 – de vandrette bølger er, ”midtskibs”, dekoreret med den rustikke planplade – DS Format Rust.
DS Sinusprofil til både tage og facade
Sinusprofilerne kan både bruges til tag og facade og fås i flere bølgehøjder, profilet leveres i hele vores farvepalet. Afhængig af overfladebelægningen har stålpladerne en livscyklus på op til 50 år. De produceres også i GreenCoat®-stål, der er 100% genanvendelige. DS Sinusprofil 18-75 er et facadepanel, hvor DS Sinusprofil 35-143 kan bruges til både tag og facadebeklædning.
DS Format – en upcoming facadebeklædning
DS Format er også en upcoming facadebeklædning i moderne byggeri. Den 3 mm, plane plade har en ekstrem robusthed, et rustikt look og giver en grænseløs designfrihed. Stålpladen fås i tre varianter – DS Format Nature, DS Format Rust – begge med et naturligt og råt udseende og DS Format Colour, der kan leveres i alle regnbuens farver – ens eller kombineret. Pladerne leveres efter ønskede mål.
Hos DS Stålprofil er vi begejstrede, når arkitekter, håndværkere og bygherrer tænker ud af boksen og bruger vores stålprofiler i nye konstellationer, kombinationer og montagegreb. Vi hylder kreativiteten, glæder os til at se fremtidige genistreger og hilser alle innovative tag- og facadeløsninger velkommen.