Arkitekttegnet delesommerhus beklædt med stålprofiler og træ
Delesommerhuse er den helt hotte trend indenfor sommer- og fritidsboliger. Med fokus på bæredygtig økonomi, nærvær, fællesskab og meningsfyldt samliv mellem generationer eller med venner har EBK Huse og ONV arkitekter skabt et sommerhuskoncept, der gentænker tidligere tiders storfamilieliv i moderne form.
”Ensomhedens gade” holder lukket i sommerferien
Dette udstillingshus i Slagelse præsenterer konceptet på flotteste vis. I et trelænget bygningslayout kan man være sammen – med mulighed for ”hver for sig”. Hvad enten man er ude eller inde, centreres livet i store, lyse leverum, hvor ferieflokken kan samles om fælles aktiviteter, eller man kan trække sig tilbage til sin ”private længe”, hvis ”ro og mag” er ønsket.
Flot tag beklædt med DS Nordic Klikfals
Husets facade er beklædt med sorte træpaneler og det arkitekttegnede tag er beklædt med DS Nordic Klikfals i silver. En særdeles smagfuld kombination, der også, visuelt, gør denne fritidsbolig til en sand trendsætter.
Bæredygtig økonomi er sundt for miljøet
At flere generationer eller flere familier kan dele et sommerhus, betyder helt sikkert noget for husholdningsregnskabet – hér er der hverken ”madspild” eller ”husspild”. Og, når sommerboligen så ovenikøbet er beklædt med bæredygtige stålprofiler, så giver det yderligere et positivt aftryk på miljøregnskabet.
Find inspiration til at bruge stålprofiler til sommer- og fritidsboliger:
• Flot kolonihavehus beklædt med stålprofiler
• Vedligeholdelsesfrit sommerhus beklædt med DS Pandeplade 22-270
• WAUV-sommerhus på Sjællands Odde beklædt med DS Nordic Klikfals 275
• Sommerhus med tag af Pandeplade 22-270