Svømmedrømme springer ud bag stålprofiler i Vesthimmerland
Når du besøger det nye Svømmecenter Vesthimmerland i Aars, møder du en moderne bygning, der ikke kun inviterer til leg og bevægelse, men også imponerer med et arkitektonisk udtryk, hvor stålbeklædning spiller en central rolle.
Facadens udtryk skabes af DS Nordic Klikfals 275 og 475 i teglrød, og kombinationen af de to bredder giver facaden et dynamisk og stilet udtryk. Det arkitektoniske valg understreger det moderne og visionære design, der er kendetegnende for svømmecenteret tegnet af FRIIS & MOLTKE Architects.
Med sine moderne faciliteter, der blandt andet inkluderer et 50 meter bassin, varmtvandsbassiner og saunaer, er Svømmecenter Vesthimmerland en opfordring til bevægelse og velvære for alle aldre. Og det er ikke kun det indre, der gør en forskel. Den markante stålbeklædning på facaden bidrager med en tidløs elegance, samtidig med at den sikrer holdbarhed og minimal vedligeholdelse.
Skab unikke facader med DS Nordic Klikfals
DS Nordic Klikfals er en fleksibel løsning, der gør det muligt at tilpasse bygningens udseende. De teglrøde nuancer tilfører bygningen varme og personlighed, mens kombinationen af to bredder af Klikfals skaber en dynamisk overflade, der giver facaden et unikt præg.
Vores DS Nordic Klikfals findes i et stort udvalg af farver og overfladebelægninger, og du kan derudover også vælge at få stålprofilerne med eller uden designspor. Det giver friheden til at vække din vision for byggeriet til live.
Cradle to Cradle Certified® stål til cirkulært byggeri
Svømmecenter Vesthimmerland er opført med DS Stålprofils Cradle to Cradle Certified® Bronze-stålprofiler, der er udviklet til at indgå i den cirkulære økonomi. DS Nordic Klikfals er designet med fokus på genanvendelighed, sundhed og ansvarlig produktion, hvilket sikrer minimalt spild og maksimal ressourceudnyttelse. Med denne løsning får byggerier som svømmecenteret en stålbeklædning, der kombinerer æstetik, holdbarhed og cirkularitet.
Find mere inspiration til at kombinere DS Nordic Klikfals i forskellige bredder
• Stålprofiler er rammen, når der gives plads til sport, læring og leg i Vestbjerg
• Stærke stålprofiler huser fysioterapeuter, der holder dig stærk
• Daginstitution i Holstebro byder børn og natur velkommen i stålprofiler fra top til tå
• Hvad skal vi lege?... Arkitekter!
• Topmoderne og unik bolig i ældre villakvarter