Dansk whisky ”lagret” på rustet stål
Kan man lave whisky i Danmark? Ja, selvfølgelig kan man det! I Thy laver de sågar whisky, der vinder meget fornemme priser. Fra det familieejede landbrug – ”Gyrup”, der går tilbage til det tidlige 1300-tal, hentes afgrøderne til whiskyproduktionen. Det er ottende generation, der i dag driver familiegården og det er med den, whisky-eventyret startede i 2010.
Thy Whisky Distillery er, så vidt vides, det første økologiske, ”single estate” whiskydestilleri, der, som et af de få destillerier i verden, fastholder den ”hjemmelavede” maltproduktion. De bruger økologiske afgrøder og gamle nordiske kornsorter, dyrket på egne marker, der sammen med lokale råvarer giver whiskyen karakter og forædler ”Thy” til prisvindende dråber. Her handler det ikke om ensartethed og masseproduktion – her er devisen ”bedst mulig kvalitet”. Derfor tappes whiskyen som enkeltaftapninger, få fade ad gangen, hvor hver eneste aftapning bliver sin egen.
"Thy Whisky er knyttet til dette sted, så man skal kunne smage markerne og kornet i hver eneste tår."
- Jakob Stjernholm, medejer 8. generation
Beklædningen statuerer kvaliteten
Hjemmelavet malt fra økologiske marker og lokale råvarer, lagret efter alle whiskydestilleringens regler – ”Thy tappet på flaske”, klar til rendyrket nydelse. Så, skal produktet da også præsenteres standsmæssigt. Den visuelle produktpræsentation er en del af helhedsoplevelsen. Hvem gider drikke, endsige servere god årgangswhisky fra papkarton – nej vel! Hos Thy Whisky Distillery går de all in – her har ”indpakningen” det rigtige format. Lige fra de egetræsfade whiskyen lagres på, til de salgsklare flasker og emballager, er den visuelle præsentation af de prisvindende dråber i takt og tone med den høje kvalitet på indholdet.
Dansk whisky ”lagret” på rustet stål
Og, nu er hele distelleriet også pakket ind med format. DS Format Rust understreger brandet og produktet ”Thy Whisky Distillery”. Med sin rustikke og rustne overflade, der er partiel perforeret med logo og kornaks, iscenesætter denne stålbeklædning whiskyproduktionen midt i den rå natur, tæt på det vilde Vesterhav og Nationalpark Thy.
Med facadebeklædning af DS Format Rust og tagbeklædning med DS Trapezplade 20-115 får Thy Whisky Distillery lagerplads til at forædle og destillere de gyldne dråber mange år ud i fremtiden. Stålprofiler har nemlig lang levetid, så der skulle være basis for at lægge en god mange-års-whisky på fad. Og, ligesom whisky bare bliver bedre og bedre med årene, vil DS Format Rust patineres og blive smukkere og smukkere mens tiden går.
Hvis vi skal sige dét, så har Thy Whisky Distillery valgt den helt rigtige facadebeklædning til deres lagerbyggeri. Vi er IMPONEREDE over det kreative og ekstravagante format, som ”vores” stålplader har fået.
Rustikt. Ædelt. Rent. Uden unødige dikkedarer! Det er da ”Whisky on the Rocks” for alle pengene!
DS Format fås i tre varianter Nature, Rust og Colour
Med DS Format får man en facadebeklædning med uovertruffen holdbarhed og grænseløs designfrihed. En 3,00 mm, plan plade med udstansede montagehuller danner grundlaget for en beklædningstype, som har en hidtil uset robusthed. DS Format fås i tre varianter – DS Format Nature, DS Format Rust, og DS Format Colour. Se f.eks. DS Format Nature brugt på oplevelsesparken Naturkraft eller som eksklusiv beklædning på firmadomicil.