Export trainee til januar 2025

Har du ambitioner om en karriere inden for eksport og international handel?

Vi søger engagerede og dygtige nye kolleger, der vil starte som export trainee hos DS Stålprofil fra januar 2025. Dette er en fantastisk mulighed for dig, der ønsker at udvikle dig både fagligt og personligt i et spændende uddannelsesforløb inden for eksportbranchen.

Vi tilbyder et udviklende og lærerigt forløb, hvor der fra dag 1 er fuldt fokus på din udvikling og dine opgaver. Med støtte fra kolleger og din mentor, kombineret med et engagerende uddannelsesforløb, lærer vi dig op i rollen som export specialist.

Du får mulighed for at arbejde med alle områder inden for eksport, såsom logistik, salg, kundekontakt og meget mere. Derudover vil du opleve tæt kundekontakt og et stærkt fællesskab i teamet. Du får en bred indsigt i eksportindustrien og får lov til at afprøve det i praksis. Løbende vil du også få mere ansvar og opbygge en mindre kundeportefølje, som du kan relatere til.

Vi har en afslappet og uhøjtidelig omgangstone, og der er et stort fokus på fællesskab. Vi er dybt forankret i lokalområdet, og det mærker du hurtigt, når du bliver en del af teamet. Hos os handler det om at skabe stærke relationer og have det sjovt, mens vi sammen gør en forskel for vores kunder.

Kort sagt tilbyder vi dig et spændende forløb med de bedste muligheder for at udvikle dig til en dygtig export specialist.

Din profil
• Du er tillidsvækkende og formår at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov.
• Du brænder for at arbejde med mennesker og kan forstå deres situation.
• Du arbejder selvstændigt, men trives i et team.
• Du er målrettet og arbejder dedikeret mod dine drømme.
• Du er vant til at tilpasse dig skiftende arbejdsmængder og tempo.

Du får
• De bedste muligheder for at udvikle dig til en dygtig export specialist.
• Et kompetent team af kolleger med højt humør og en uformel omgangstone.
• En nærværende og lokal virksomhed med et stærkt image.
• Mulighed for at specialisere dig og udvikle dig på sigt. DS Stålprofil er en del af DS Gruppen, som har hovedkontor i Hobro samt kontorer i Århus og Albertslund. Derudover har DS Stålprofil et kontor i Sittensen mellem Hamborg og Bremen.
• En arbejdsplads, der værdsætter et stærkt fællesskab og en tæt tilknytning til vores kunder.

Ansøgning
Lyder det interessant, så send din ansøgning til os via vores ansøgningsformular. Vi indkalder løbende til samtaler.

Du har mulighed for at vedhæfte en video til din ansøgning. Det er helt frivilligt, men vi ser det som en fantastisk mulighed for, at du kan præsentere dig selv på en mere personlig måde. Ved at tilføje en video får vi chancen for at lære dig lidt bedre at kende allerede fra starten. Hvis du vælger at vedhæfte en video, vil vi gerne høre mere om dig: Hvorfor drømmer du om denne karrierevej? Hvad er dine mål, og hvorfor håber du på en plads hos DS Stålprofil?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning – med eller uden video!

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibeke Würtz på e-mail vwu@ds-staalprofil.dk eller telefon 96 57 28 23.

Ansøgningsformular:

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies